Om
Billedkunstner Louise Fuhr Rosengaard (f. 1972) har en vifte af håndværksmæssige redskaber i sin billedverden af antydningsvise naturmotiver, landskaber og blomsterbilleder.
Fra lyd og video repræsenteret ved Museet For Samtidskunsts samling, over fotografi, tegning og håndarbejde, til serier af botanisk natur, papir, textil værker og tøj unika af genbrug og gemmer.
Louise Fuhr Rosengaard bevæger sig med intuitionen som metode i nænsom bestræbelse på at skabe en æstetisk oplevelse, ud af materialevalg, vi normalt kunne opfatte som “affald”.
Billeder af visne buketter fra stuebordet med blomster fra haven, kul fra brændeovnen, genbrugspapir, slidt linned, rester af kaffe, plantefarver og blæk, og vand fra tørretumbleren som stof bejdses i og billederne bevæges, opblødes og udtørrer i.
En tidslinje anes måske, fra fortidens maleriske overdådige blomsteropsatser, storslåede landskaber og moderne fortolkninger til dette sarte visnende eller tågede nu – eller magisk transformerende evighed. Stilllife, stilleben, Momentomori…
Textiler upcycles/ plantefarves/ omformes til nytte unika, såsom kludetæpper, puder, viskestykker, sovemasker, tunika, mv.
Har tidligere arbejdet som syerske, både med fast-og slow production, bæredygtighed og genbrug, samt eget kreativt indre ledelsesværktøj med fokustræning (for iværksættere, psykisk sårbare, børn).
Bor på sydfyn
Uddannet ved Det Kgl Danske Kunstakademi i 2005